Tanker

Dette bliver et rodet indlæg, da det bare er tanker som skal ud. Det kan ikke gå for hurtigt.

Jeg undskylder mange gange for den smerte jeg har tilbragt skønne mennesker. Både familie og venner.
Jeg ved, at det har været hårdt for jer. Hårdt at se på mig, der langsomt forsvandt ind i en anden verden. En verden, hvor jeg lod mig styre af tanker. Jeg forandrede mig så meget. På godt og ondt. De mennesker, der stod ved min side gennem det hele, uanset hvilken smerte jeg gav dem, uanset hvor ondt det gjorde, de mennesker har fået en helt speciel betydning for mit liv. Ikke kun nu, men for resten af livet. Takker af hele mit hjerte og mere til.
Jeg ved, at der er lang vej endnu. Jeg ved, at det muligvis vil påvirke mig resten af livet. Jeg ved, at jeg aldrig vil vende tilbage til en normal hverdag. Jeg er indforstået med det..
En dag, når dette er ovre, håber jeg I vil forstå. Forstå det også er svært for mig. Svært for mig at såre andre, svært for mig at tage imod hjælp, svært for mig at leve med disse tanker, svært for mig at være glad, svært at leve i en verden, som ingen forstår, svært at holde fast. Jeg gør mig selv ondt, ved at gøre andre ondt.
Jeg ved livet går videre. Jeg venter, men kan ikke vente for evigt.

Undskyld for helvede.

Undskyld for det jeg ikke siger.
Undskyld for det jeg gør.