Endnu en time er gået med det samme. Det som gør mig glad, som får mig til at føle mig tilpas, men som jeg ikke må. Vi lever kun en gang, så bryde lidt regler ser jeg ingen fejl i. Jeg ved de vil passe på mig, vil mig det bedste, men vi har alle brug for lidt luft til at vokse.
Jeg er fanget, fanget i den samme onde cirkel, som jeg gerne vil ud af, men ser ingen grund til det. Ser ikke mig selv som et bedre menneske, ved at begynde igen - tværtimod. Hvis jeg skal finde smilet igen, skal jeg fortsætte sådan her, jeg skal følge mig selv. Jeg lever livet, for helvede.