Venner er den familie man selv vælger
Nogle gange, så føler jeg ikke folk værdsætter deres venner nok. "Små" børn bliver uvenner over det mindste. Jeg har selv været der, men er fandme blevet ældre. Venner er noget man ikke bare kan sige skrid til, især ikke ens tætteste. Man vælger ikke selv sin familie, men man vælger selv sine venner. Ens venner står altid klar med åbne arme, med smil, med tåre, med latter, med sladder, med alt. Hvad end du har brug for, står de altid klar til at tage imod ens glæde og sorg. Ens liv. Hvad mere kan man forventer af ens venner? Er sikre på at alle teenagere ikke snakker med deres forældre om alt, men de snakker med deres nærmeste venner om alt.
Jeg synes det er latterligt, at folk har dømt mig til at være pisse snobbet, uden de kender mig. Ja, jeg lukker ikke hvem som helst ind i mit liv. Jeg vil ikke have nogle idioter i mit liv, som ikke kan andet end at såre mig, derfor er jeg varsom med hvem jeg åbner mig op overfor.
Tak til mine fantastiske venner
Dette indlæg skulle egentlig være en tak til mine venner. Gennem det sidste halve år har jeg haft en meget svær tid, og jeg har lukket mig inde i mig selv. Jeg har været forvirret, fustreret og ked af det hele tiden. Jeg havde svært ved at åbne mig op overfor mine fantastiske venner og det tog mig bestemt også lang tid. Jeg åbnede mig langsomt op for mine nærmeste og de stod med det samme klar til at tage imod mig, give mig støtte, kærlighed og modstand. Selvom det tog tid for dem, at forstå hvordan det hele hang sammen, hvor alvorligt det hele var, var de der. Selvom de stod som nogle fustrerede mennesker med et kæmpe spørgsmålstegn i hovedet, fordi de vidste, at de ikke ville kunne hjælpe mig, var de der. De lyttede, fik mig til at smile og gjorde alt for mig. Jeg har virkelig indset, hvem der er mine venner. Jeg kan ikke takke med ord eller andet, for at de har været der. Jeg har været helt igennem umulig til tider, men de vidste hvorfor og så forbi det. Jeg havde ikke fået det bedre psykisk, hvis jeg ikke havde haft dem til at sætte smil på mine læber, haft dem at skælde ud på, haft dem til at græde ud ved. Intet bedre end mine venner. Er så glad for dem, det er venner for livet - håber jeg da!
Kære venner, som læser dette, I skal vide at jeg elsker jer højere end noget andet. I er så helt igennem fantastiske. Tak, Tak, Tak.
Jeg synes det er latterligt, at folk har dømt mig til at være pisse snobbet, uden de kender mig. Ja, jeg lukker ikke hvem som helst ind i mit liv. Jeg vil ikke have nogle idioter i mit liv, som ikke kan andet end at såre mig, derfor er jeg varsom med hvem jeg åbner mig op overfor.
Tak til mine fantastiske venner
Dette indlæg skulle egentlig være en tak til mine venner. Gennem det sidste halve år har jeg haft en meget svær tid, og jeg har lukket mig inde i mig selv. Jeg har været forvirret, fustreret og ked af det hele tiden. Jeg havde svært ved at åbne mig op overfor mine fantastiske venner og det tog mig bestemt også lang tid. Jeg åbnede mig langsomt op for mine nærmeste og de stod med det samme klar til at tage imod mig, give mig støtte, kærlighed og modstand. Selvom det tog tid for dem, at forstå hvordan det hele hang sammen, hvor alvorligt det hele var, var de der. Selvom de stod som nogle fustrerede mennesker med et kæmpe spørgsmålstegn i hovedet, fordi de vidste, at de ikke ville kunne hjælpe mig, var de der. De lyttede, fik mig til at smile og gjorde alt for mig. Jeg har virkelig indset, hvem der er mine venner. Jeg kan ikke takke med ord eller andet, for at de har været der. Jeg har været helt igennem umulig til tider, men de vidste hvorfor og så forbi det. Jeg havde ikke fået det bedre psykisk, hvis jeg ikke havde haft dem til at sætte smil på mine læber, haft dem at skælde ud på, haft dem til at græde ud ved. Intet bedre end mine venner. Er så glad for dem, det er venner for livet - håber jeg da!
Kære venner, som læser dette, I skal vide at jeg elsker jer højere end noget andet. I er så helt igennem fantastiske. Tak, Tak, Tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar